onsdag den 31. marts 2010

Dizzy Mizz Lizzy

Interessen omkring Dizzy Mizz Lizzy har været absurd stor, lige fra de første rygter om genforeningskoncerter blev hvisket rundt omkring i forstadshjemene i Danmark. Og det er jo forfærdeligt at se et band, hvis musik er ligeså forældet som navnet på bandet antyder det, stadig kan have en så stor fanskare. Jeg tror egentlig det siger mere om publikummet, end det siger om Dizzy, som jo er synonym med dansk rock i 90'erne. De nostalgiske fans kommer til genforeningskoncerterne, for at høre musikken fra deres ungdom, fra dengang de var cool i læderjakke og smøg i kæften. Men Dizzy gik i opløsning, næsten som de lige var startet, og årene gik og i mellemtiden falmede læderjakkerne og blev grå, ligesom deres ejer. På den måde blev Dizzy lyden af ungdommen og soundtracket til det seje liv, som engang var.

Vudering: Hvis du virkelig gerne vil gå ind og høre de samme røvsyge sange som Tim Christensen også sang sidste år, så skal du være mere end velkommen til det, men forvent ikke at blive overrasket eller blive rørt overhovedet, men det er nok heller ikke det du er kommet for.

Rasmus:

Scene: Orange. En darkhorse som åbner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar