onsdag den 31. marts 2010

Dizzy Mizz Lizzy

Interessen omkring Dizzy Mizz Lizzy har været absurd stor, lige fra de første rygter om genforeningskoncerter blev hvisket rundt omkring i forstadshjemene i Danmark. Og det er jo forfærdeligt at se et band, hvis musik er ligeså forældet som navnet på bandet antyder det, stadig kan have en så stor fanskare. Jeg tror egentlig det siger mere om publikummet, end det siger om Dizzy, som jo er synonym med dansk rock i 90'erne. De nostalgiske fans kommer til genforeningskoncerterne, for at høre musikken fra deres ungdom, fra dengang de var cool i læderjakke og smøg i kæften. Men Dizzy gik i opløsning, næsten som de lige var startet, og årene gik og i mellemtiden falmede læderjakkerne og blev grå, ligesom deres ejer. På den måde blev Dizzy lyden af ungdommen og soundtracket til det seje liv, som engang var.

Vudering: Hvis du virkelig gerne vil gå ind og høre de samme røvsyge sange som Tim Christensen også sang sidste år, så skal du være mere end velkommen til det, men forvent ikke at blive overrasket eller blive rørt overhovedet, men det er nok heller ikke det du er kommet for.

Rasmus:

Scene: Orange. En darkhorse som åbner.

tirsdag den 23. marts 2010

Japandroids

Japandroids er vist meget stolte over at skulle spille på Roskilde Festival (forståeligt!). De kunne i hvert fald ikke vente på Roskilde Festivals officielle offentliggørelse. De valgte nemlig at fortælle deres publikum (ja sådan et havde de faktisk!) på Loppen at de kommer til Roskilde til sommer. Derfor figurere Japandroids ikke på Roskilde Festivals hjemmeside endnu.

Vudering: Jeg blev allerde træt af bandet blot på grund af deres navn. Og deres halvkedelige støjrock ændrede bestemt ikke mit førstehåndindtryk. Jovist der er fart over feltet. Man bliver bare aldrig ramt af musikken der drøner derud af med ligegyldige melodier, som på ingen måde samler lytteren op. Udover det tror jeg at Japandroids og jeg har forskellige opfattelser af hvordan man synger godt, eller også har de bare ikke kunne finde bedre. Der findes i hvert fald tusindvis af støjrockbands der er bedre end japandroids.

Rasmus:

Scene: En pålidelig kilde (mig) har hørt at Japandroids får lov til at spille i grusgraven. Helt nede i bunden af grusgraven.

Download: Ja man kan sagtens downloade en masse af Japandroids numre, men jeg vil bare ikke fortælle dig hvorhenne du kan downloade dem ævbæv.

mandag den 22. marts 2010

Gorillaz

Det bliver en oplevelse! Det vil jeg gerne love med det samme og Gorillaz er også allerede krydset af i min ikke eksisterende Roskilde spilleplan. Jeg har nemlig aldrig set et liveshow med dem i virkeligheden. Men hvad er også virkelighed i Gorillaz sammenhæng? Damon Albarns sideprojekt Gorillaz startede med pladen "Gorillaz", et album som stak i alle retninger, men alligevel havde sine perler. Og i den tråd er udgivelserne fra det ansigtsløse band fortsat, hvor Plastic Beach er det 3. studiealbum, som er kommet fra Gorillaz behårede hænder. Selvom det er set før at have et ikke-eksisterende band (tænk Daft Punk og The Knife m.fl.), så har Damon Albarn alligevel formået at give tegneseriebandet sit eget liv i form af musikvideoer og liveoptrædener, hvilket er ret fascinerende og meget nyskabende.

Vudering: Ligegyldigt om du er til abedrengenes musik eller ej, så skal det nok blive en stor og anderledes koncertoplevelse, at se deres 3D hologram- og tegneserieshow. Hvis man skal være pessimistisk (kan ikke lade være, undskyld) kan det måske have sin bagside, at det ikke er et levende band der spiller, da man ikke kan få samme indlevelse og nærvær med bandet, men det vejer overhovedet ikke tungt for mig, da det er en så unik oplevelse vi har i vente!

Rasmus:

Scene: Publikumsmæssigt er det jo en klar Orange, men passer deres show ikke lidt bedre til Arena? - Dog med en vis frygt for at lave en Malk De Kojn, hvor der var ligeså mange mennesker uden for Arena teltet, som indeni.

Nephew

Lad os få det på det rene fra starten af: Nephew har lavet én god Cd i deres karriere, deres andet album USA DSB var virkelig vellykket. Her ramte de virkelig en speciel lyd, med rigtig gode melodier og de var dansksprogede, hvilket dengang altså var at være en lille smule fremme i skoene, og udover det så var timing for deres album også rigtig god. Men albummet Swimming Time har siden dets udgivelse været total ukendt i Danmark, af gode grunde! Og de to albums efter USA DSB har været decideret dårlige, hvor der er blevet forsøgt at skabe skabelon baseret mainstream pop. Resultatet blev en halvklarer, for det er jo gået ud til den brede befolkning, men godt er det fandme ikke.

Vudering: Hvis du på trods af min nedsabling stadig synes at Simon Kvamm er meget lækkert eller har andre argumenter for at se Nephew, så kan du jo alligevel se dem på enhver lille flække i Danmark. På den måde behøver du heller ikke at stå klemt sammen med tusinder af andre foran Orange Scene, der alligevel bare kom fordi de ikke rigtig fik hørt noget musik på Roskilde Festival, og så var "den der med Igen og igen da meget god!"

Rasmus:

Scene: De skal nok fylde Orange Scene uden mig.

Uofficielt - Moderat klar til Roskilde!

Modeselektor + Apparat = Moderat

Ifølge Apparats myspace, er Moderart klar til at spille på dette års Roskilde, hvilket ikke er dårligt nyt til fans af den elektroniske genre.

Der er i disse tider en super gruppe tendens i omløb i den musikalske verden, og Moderat er ingen undtagelse. De 2 bands er i forvejen store nok i sig selv, men en sammensmeltning har udfoldet sig i et flot produkt.

Erfaring er der nok af i dette band, da de i forvejen har udgivet en masse plader, som Apparat og Modeselektor. De er altid gode for lækker lyd og med dette projekt er der virkelig også blevet lagt i oven til noget storartet. Hvis man er til elektronisk musik så er dette et af de bands man ikke må misse på Roskilde i år, for de er absolut et kæmpe navn i deres genre.

Samarbejdet har kun udmøntet sig i et album (Moderat), men de er kendt for at være fantastiske dj’s, så der er næsten garanti for robotfest, når Moderat byder op til dans.

Dette er et must for enhver, der elsker elektronisk beats leveret af en flok garvede gutter.

Vurderingen vil først komme, når bandet er offentliggjort af Roskilde.

Muse

Muse er et band der er svære at blive kloge på, hvilket sjældent er en dårlig ting for et band, men min opfattelse af Muse har ændret sig meget den sidste tid.
Da jeg første gang fik ørerne op for Muse, var som de fleste andre ret sent i deres karriere, nemlig på "Black Holes and Revelations". Dengang havde jeg aldrig troet at Muse skulle gå hen og blive det mainstream stadionrockband, som de er i dag. Det selvfølgelig fuldt fortjent med den store popularitet verden over, men til min store ærgrelse, kan sådan en succes stige ethvert band til hovedet. Det høres tydeligt på deres seneste studiealbum, hvor de er blevet så klamme og selvfede, at jeg får lyst til at brække mig udover deres samlede diskografi. Det må aldrig ske for et band, ligegyldig hvor mange grimme teenage piger der står og skriger på første række, at de siger til sig selv "okay drenge vi rejser sgu væk fra al civilisation i et år, og vi fyrer sgu også lige vores producer og alle andre omkring os, for den plade kan vi sagtens selv klare, vi er for fede!" Med mindre jeg tager fejl, og der er måske visse fejlkilder i min påstand, så er det præcis sådan Muse har sagt det inden indspilningerne til "The Resistance". I ødelandet skriver de, indspiller og producere så nogle sange som er så ekstravagante med elementer fra klassisk musik og opera, med store opsætninger, og det hele kammer fuldstændig over! Forfærdeligt at høre på at et af de mest lovende rockbands smuldre på den måde.

Vudering: Den sidste cd og bandets opfattelse af sig selv vil helt sikkert ødelægge koncerten, og oveni i det bliver det nok en koncert på rutinen, men det ved jeg så ikke om er kritisabelt når det er Muse?
Rasmus:

Scene: Er Orange nu stor nok, Muse!?

Dowload: man kan da ikke downloade opera og klassisk musik på blogs! - Spil nu noget rock og lad være at efterligne Queen, de var og er uopnåelige. Bliv ved at lege der hvor i hører hjemme, Muse - i den gode rock.