Hvad kan vi glæde os til, til sommer? – ikke så meget endnu, er svaret desværre, for ikke mange bands er blevet offentliggjort af Roskildes strenge stab (selvom flere traditionen tro er kommet til i ren iver at offentliggøre sig selv, og tak for det).
Så ”Det skal du se på Roskilde Festival” prøver her at kigge frem i tiden og spå om hvem der kunne blive smidt på plakaten. Klarheden i krystalkuglen er gradueret efter en, to eller tre stjerner. Kunstnere med tre stjerner er så godt som sikre på en booking, mens kunstnere med to stjerner er meget oplagte navne, som sagtens kunne tænkes ind i Roskildes program. Kunstnere med en stjerne er mindre sandsynlige, men skal slet ikke udelukkes.
Kashmir***
- Det kan næsten ikke være mere oplagt? - Efter næsten 5 års stilhed omkring Kashmir har de danske rockdarlings endelig sendt et nyt album på gaden - Trespassers. Og selvom albummet ikke helt lever op til den lange ventetid, betyder det jo alligevel at Kashmir er begyndt at turneré seriøst igen. Og jeg vil godt æde min bedstemors gamle hat (og hende med hvis det skulle komme til det!) på at de bliver booket, fordi Kashmir helt sikkert gerne vil spille på Roskilde og fordi publikumsprofilen virkelig passer godt for Roskilde til at booke Kashmir. Og så kan de vel heller ikke være så dyre? I hvert fald ikke i forhold til deres popularitet.
Among Relatives**
- Et indie rockband der befinder sig på et tidligt udviklingsstadie, dermed ikke sagt at de er et lyt værd. Among Relatives debut er næsten lige kommet på gaden og her er der enkelte rigtige gode rock numre i "Devil's Work" og "Are You Already giving up?". En oplagt pavilion junior booking.
Turboweekend og The Floor is Made of Lava**
To bands der spillede på Roskilde Festivals Pavilion Junior scene i 2007, og dengang begge havde udsendt debutalbums som var meget ligetil, men som dengang samtidig var meget lovende. I hver deres genre. Begge bands har siden dengang lavet et nyt album hver (The Floor is Made of Lava's er lige på trapperne). Og med deres opfølgere har begge bands vist, at de kan mere end at tæske den samme hitformular igennem i hvert nummer (som der lidt var opskriften på debuterne) og for The Floor is Made of Lava vedkommende - vist at de kan skrive sange der indeholder mere end tre akkorder.
Turboweekend og The Floor is Made of Lava er oplagte bookinger idet de ikke er specielt dyre, har en pæn fanskare herhjemme og man kan opgradere dem fra at spille i opvarmningsdagene til at spille under den "rigtige festival".
Vinnie Who**
Var måske den bedste artist på Pavilion Junior sidste år og har siden da indspillet sit debutalbum. Sidste år før Roskilde var det eneste man kunne skrabe sammen med Vinnie Who blot demo'er, men ikke destomindre meget lovende demo'er (og dem kunne man ikke engang skaffe!). Hans kommende cd er for mig personligt den danske udgivelse jeg har glædet mig mest til i år. Min store bekymring ligger i at de to numre, der er kommet som singler ("What you got is mine" og "Rise With You") ikke lyder som demo Vinnie Who, og det er altså ikke positivt ment. Men det er måske forståeligt nok. Der er rigtig meget potentiale i Vinnie Who's bekymringsløse disco pop, måske så meget at han (Niels Bagge - manden bag Vinnie Who) vil få sine øre (og mund) i hitmaskinen. Her kan han som så mange andre tabe sjælen, men måske tilgengæld vinde bred popularitet i stedet.
Virker som en realistisk booking idet jeg regner med at hans popularitet vil stige hen mod sommer. Sandsynligheden bliver selvfølgelig mindre, fordi han spillede der sidste år, men med nyt album ude tror jeg ikke det bliver en klods om benet.
Lars and the Hands Of Light**
Sjældent har jeg hørt et album der er så designet efter den klassiske 3 minutter, omkvæd og radio potentiale. Nu tæller jeg hvor mange numre jeg tror der kunne gå dirkete ind på P3's sendeflade - 1...2...3...4...5... måske flere! Og tre er allerede singler på P3. Lars i lommens fantastiske vokal og hands afslappede backing band med de gode omkvæd ville passe godt ind på Roskilde.
When Saints Go Machine**
Her har vi en innovativ musikgruppe! De har deres helt egen elektroniske synth lyd og med en forsanger der næsten lyder som en tro kopi af Antony fra "Antony and the Johnson" og "Hercules and Love Affair" m.fl. har de virkelig skabt noget specielt, som er blevet kanaliseret ud i albummet "Ten Makes A Face".
De spillede på Roskilde Festivals Junior scene i 2008, men har i mellemtiden udgivet debuet og fortjener en plads på den rigtige festival.
Roxy Jules*
Har en virkelig indviklet og mudret undergrundslyd , som man næsten fristet til at beskylde for at være alternativt, bare for at være anderledes. Det lyser måske ret tydeligt ud af mig, at Roxy Jules ikke er min kop te, men hun skal da nok lokke et par hardcore barometer lyttere til en eventuel koncert på Roskilde Festival.
Eim Ick*
Det her er måske ligeså meget en forhåbning, som det er en spådom. Han er rigtig hypet i den danske elektroniske undergrund i øjeblikket. Men jeg ved faktisk ikke hvor mange sange han har i bagkataloget efterhånden om det overhovedet er nok til en festival optræden? Officielt er det jo kun to (til gengæld fantastiske numre!).
Også en oplagt Pavilion Junior booking.
Slaraffenland*
Står for en af de mest oversete udgivelser sidste år. "We're on Your Side" er et fantastisk album, med virkelig enestående musik, der er ikke meget der ligner det herhjemme. Det skulle lige være legekammeraterne fra Efterklang. Jeg har dog altid bedre kunne lide Slaraffenland end Efterklang, selvom Slaraffenland altid har virket som lillebroren udadtil i det forhold, men jeg synes bare at deres numre er meget mere tilgængelige, samtidig med fantastisk live performance.
De spillede på Roskilde Festival 2007 (vel og mærke ikke på Pavilion Junior scenen), men med det nye album i baghånden fortjener de at blive booket.
Ginger Ninja*
Spillede på Pavilion Junior sidste år og har siden da virkelig fået rettet deres lyd ind så den passer til P3 poprock segmentet siden da. Og der er virkelig kommet meget mere ud af Ginger Ninja end jeg havde forventet, et band man ellers var fristet til at afskrive som endnu et gymnasie band med store Arctic Monkeys drømme. Men de har alligevel formået og skabe et par catchy sange, min bekymring for deres mulighed for Roskilde Festival i år ligger i om de alligevel har rykket sig nok til at komme op over Pavilion Junior stadiet - det får vi at se.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar